n.d. i) November 1829

Ignaz Moscheles’ Concert 

Stockholm


Note: Moscheles did not perform at Stockholm after-all

Advertisement

Heimdall (October 24, 1829): 184.

Den namkunnige Pianisten Moscheles, om hvars hotförväntande vi förut nämnt, tros vara här i början af nästa månad

Review

Heimdall (October 27, 1829): 188.

Med sista posten från Götheborg, har Hr Moscheles underrättat, att han genom familj-förhållanden, som kalla honom till Hamburg, blifvit hindrad att denna gång besöka Stockholm; men han hoppades snart kunna företaga en ny tur till Sveriges huvudstad.

27 October 1829

Ignaz Moscheles’ Concert

 

Gothenburg: Blomfke store Sal

↓Programme

Grand Piano Variations on a Military March
with Orch. Accomp. (Alexander Variations)
Mr. MoschelesMoscheles
Free Piano Fantasia, incl. Swedish folk tunesMr. Moscheles 
Principal Instrumentalists: Mr. Moscheles

———————————

Programme Notes: Moscheles used both Clementi and Graf pianos.


Moscheles: Before the concert, I attended a real Swedish dinner. The host a regular character, a fit subject for Hogarth, did the honours at his large dinner party in the queerest fashion, as you will see…. Herr S. was so full of the great event of seeing Professor Moscheles in Gothenburg, and beneath his own roof, that he continued to shower down praises on the Professor in the most ridiculous style…he has been in England, and feels bound to toast ‘the Professor’. I give you a slight sample, as faithfully as I can, of his rigmarole nonsensical speech: ‘Gentlemen, would it be bold, may I with some confidence use my privilege as master of the house, and make a speech? Heaven defend that I enjoy the honour and the chance—you, my honoured friends, who know me as a plain honest man to speak—the chance, do I say? What is chance? Gothenburg enjoys the honour, etc.’ Here followed the most silly compliments to myself, and then again, ‘Heaven defend, without trenching too near on the modesty of this man—all admiration set apart—will, no doubt, make a lasting impression. Long may he live, the master of music in the kingdom of the beautiful’. You can imagine my state of mind on hearing such a farrago of nonsense; I had to bite my tongue to prevent myself from laughing. The Governor, the Rath [Councillor], the Commandant of the place, and the other guests, did not seem at all surprised; they must know him. When he had finished his speech, a part song was performed by one amateur, ‘the refrain’, suggested by the occasion, always being the words: ‘Es lebe der Meister’. There was a jingling of glasses as I rose from my chair to return thanks, but hardly had I said that it was no accident that brought me there, but a wish on ray part to be heard by the art-loving public in Gothenburg, when Herr S. cut me short by modestly interrupting me with: “Heaven defend that the Professor thinks that I think that accident (for everything in the world is accident) has given us, not him, the happiness of seeing a man in our walls whose modesty—Heaven defend—I should offend”. More trash followed….Our host’s silly tongue never stopped wagging. Songs were sung, they did not much edify me; as far as I could I remained a passive spectator. After leaving the spacious dining-hall, we passed through several elegant salons, to a room where the Clementi piano stood, and I was obliged to extemporise. This I did in a way to humour the particular kind of audience; and you may easily guess the result. Schwartz, the pianoforte teacher, and Bärnroth, organist of the Cathedral, proposed that I should play on the organ. This I did the following afternoon, in the presence of the same company. I dashed into it, and worked away at the pedals as though I had Vestris’s feet. [RMM, 156-158.]

Moscheles: Mein Concert ist angezeigt und arrangirt für den 27., also in drei Tagen, und gleich darauf geht’s wieder nach Kopenhagen. [AML I, 216.]

Charlotte: Nun erzählt er von zwei grossen Familien, welche den Ort musikalisch beherrschen, natürlich nicht ohne Rivalität, die eine hat ein Clementi’sches. die andere ein Grafsches Instrument. Welches wird Moscheles zum Concert wählen? Das ist für die streitenden Häuser eine brennende Frage. Er hilft sich, indem er beide nimmt und abwechselnd darauf spielt. [AML I, 216.]

Moscheles: In meinem Concert war Alles, was geschmeidige Ohren für Musik hat oder sich einbildet, welche zu haben, also der Saal überfüllt und brillante Toiletten. Der Zettel zeigt Dir das Programm. Laut Aufforderung bekam ich die Themen zur Phantasie im Publicum—es waren schwedische Lieder, die man mir aufgeschrieben gab und die ich dem Beifall nach zu urtheilen, nicht schlecht verarbeitete. Dann ward ich noch viel umringt. Alle Einladungen nach dem Concert hatte ich standhaft ausgeschlagen, weil ich zurückeile. [AML I, 218-219.]

Advertisements

Kiøbenhavnsposten (October 22, 1829): 686.

Som man erfarer, er Moscheles for nogle Dage siden taget over til Sverrig, for, efter Opfordring, ar give en Concert i Gothenborg.

Reviews

Kiøbenhavnsposten (November 6, 1829): 722.

Moscheles, der allerede i forrige Uge kom tilbage hertil fra Götheborg…Tirsdagen den 27de f. M. gav han i Götheborg sin Concert i den derværende Blomfke store Sal. Bed samme udførte han de af ham komponerede brillante Variationer over Alexanders Marschen, hvilke man efter Forlydende ogsaa her vil faae Leilighed til at høre af denne udmærkede Kunstner, og Phantasie efter nogle af Tilhørerne paa Steder opgivne Themaer ak Folkemelodier. Af en om denne Concert i ”Götheborgs-Posten”, indført Artikkel sees, at han, uagtet de forhøjede Entreepriser, havde næsten fuldt Huus, og vandr et overordentligt Bifald.— I det vi gjøre opmærksom paa den sieldne Nydelse, der saaledes forestaaer det kjøbenhavnske musikelskende Publikum, er det næsten overflødigt at tilføre Mere οm denne Kunstners over hele Europa erkjendte Virtuositet. ”Μoscheles”, hedder det i en tydsk Kunstcritik, ”er en største Kunstner paa sit Instrument. Denne Kraft, denne Præcision, denne uhyre Bravour, denne Mangfoldighed i Nuancering, dette smagfulde Foredrag, denne Udholdenhed findes kun forener hos ham.—Alexander Variationerne ville vi vel aldrig nogensinde faae at høre af nogen Anden i dette Tempo, i en faadan Fuldkommenhed; i disse producerede han Mekanismens Seier, hvorved Geniet vinder sine Skalte, hvorved det erhverver tilstrækkelige Midler til alle musikalske Entrepriser paa Pianofortet. De hedder Alexanders Variationer; og Moscheles viser sig ved dem som den store Alexander i Tonernes og Instrumenters Rige.

Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende (November 10, 1829): [2].

Kjønhavn, 6te Novber.

…Den 27de f. M. gav han [Moscheles] i Götheborg sin Concert i den derværende Blomfke store Sal. Ved samme udfortehan de af ham komponerede brillante Variationer over Alexanders Marschen, hvilke man efter Forlydende ogsaa her vil faae Lejlighed til at hore af denne udmærkede Kunstner, og Phantasi efter nogle af Tilhørerne paa Stedet opgivne Themaer af Folk-melodier. Af en om denne Concert i ”Götheborgs-Posten”, indført Artikkel sees, at han, uagtet de forhorede Entreepriser, havde næsten fuldt Huus, og vandt et overordentligt Bifald.—”Moscheles”, hedder det i en tydft Kunstcritik, “r den største Kunstner paa sit Instrument Denne Kraft, denne Præcision, denne uhyre Bravour, denne Mangfoldighed i Nuancering, dette smagfulde Foredrag, denne Udholdenhed sindes kun forenet hos ham. (S. Bl.)

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (November 10, 1829): 675

…Han [Moscheles] var for nogle Dage siden taget over til Sverrig, for efter Opfordring at give en Koncert i Gothenborg…I den offentlige Anmeldelse fra Gothenborg om denne Kunstner kaldes han en af Europas storste Mestere, „hvis Musik er ophøict over Alt, hvad Man hidtil har hørt og forestilt sig. I Fortepiano et sætter han en Sjel, ønske i Smag, Gratie og Nuancer Intet lader tilbage at ønske. Hans Spil er den høieste Kraft og Færdighed, iklædt Vndets og Skjønhedens Dragt. Alt Materielt synes aldeles at forsvinde, og Man hører kun Toner, hvilke han, uden mindste Anstrengelse, hverken hos sig selv eller paa Instrumentet, frembringer, ligesom paa en underfuld Maade. Endnu bemærkes, at Gothenborg eier en Fortepianospillerinde, der efter Hr. Prof. Moschelles Dom er, som Fruentimmer og Dillettaiilinde betragtet, den forste i Europa.

Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende (November 13, 1829): [2].

[Same as issued in Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende on November 10]