15 November 1829

Ignaz Moscheles’ Vocal and Instrumental Concert

Copenhagen: Kongelige Theater

Time: Evening, Seven o’Clock

Programme

Part I
Symphony in C major (MS)		Moscheles
Piano Concerto No.3 in G minor	Mr. Moscheles	Moscheles
Aria	Mrs. Zrza
Poem, ‘Hvad jeg sagde, og hvad jeg siger’ (new)	Mrs. Pätges	David
Grand Piano Variations on a Military March with Orch. Accomp. (Alexander Variations)	Mr. Moscheles	Moscheles
Part II
Overture, William Shakespeare		Kuhlau
Piano Fantasia, The Recollections of Ireland with Orchestral Accompaniments	Mr. Moscheles	Moscheles
Poem, ‘Smilene’	Mr. Nielsen	Nielsen
Free Piano Fantasia, incl. ‘Kong Christian’, and themes from Kuhlau’s Elverhøj and Weyse’s ‘Ludlams Hule’	Mr. Moscheles

Principal Vocalists: Mrs. Zrza, Mrs. Pätges; Mr. Nielsen

Principal Instrumentalists: Mr. Moscheles

———————————

Profit: 1500 Thalers

Moscheles [10 November]: Welch ein merkwürdiger Tag war mir der gestrige! Belagert, bestürmt war ich von acht Uhr früh bis Abends sechs Uhr; gerissen haben sich die Leute um die theuersten Logen, quasi gebettelt um einzelne Billette und Viele mussten ihr Geld wieder zu sich stecken, weil sie keine bekamen, so dass ich heute schon ankündigte, es gebe keine Casse. Dabei ist Alles zu doppelten Preisen verkauft, das Resultat 1500 Thlr. rein. Wollte ich aber nach diesem Erfolge ein zweites Concert geben, so würde es mich wenigstens drei Wochen kosten…Was soll ich Dir nun über meinen Empfang berichten? Nichts—weil Du es schon voraussetzest. Nur soviel, dass sich der Beifall immer steigerte. Trotz meiner Treulosigkeit gegen die Alexander-Variationen musste ich sie spielen, wie Du aus beiliegendem Programm siehst, und die Phantasie—nun darüber lässt sich gar nicht schreiben. [AML I, 220-221.]

Kiøbenhavnsposten (October 13, 1829): 666.

Efter Forlydende vil Hr. Professor Ignaz Moscheles, under sit nærværende Ophold heri Staden, ikke lade sig høre i nogen offentlig Concert; men agter herfra at reise til Stockholm. Derimod tør man vente at faae denne berømte Kunstner at høre ved hans Tilbagekomst.

Dagen (October 20, 1829): [1].

Da Hr. Professor Moschelles’s Concert ikke kan finder Sted, for de 15de November, har denne unmærkede Tonekunster imidlertid modtaget en Indbydelse fra Musikkens talrige Venner i Gothenborg, hvorhen han idag har tiltraadt Reisen. Da man forud der bar arrangeret Alt til en Concert, saafnart han ankommer, vil han i sardeles god Tid kunne retournere her til Hovedstaden.

Kiøbenhavnsposten (October 22, 1829): 686.

Ved sin [Moscheles’] Tilbagekomst derfra, agter han, i Midten af November, at give sin Concert paa det Kongelige Theater

Kiøbenhavnsposten (November 6, 1829): 722.

Moscheles, der allerede i forrige Uge kom tilbage hertil fra Götheborg, vil paa Søndag otte Dage give sin Concert paa det Kongelige Theater.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (November 10, 1829): 675.

…Han [Moscheles] var for nogle Dage siden taget over til Sverrig, for efter Opfordring at give en Koncert i Gothenborg, hvorfra han igjen er vendt tilbage til Hovedstaden og agter al give sin Koncert paa der Kongel. Theater næsik. Søndag den 15 dennes

Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende (November 10, 1829): [2].

Kjønhavn, 6te Novber.

…Moscheles, der allerede i forrige Uge komtilbage hertil fra Götheborg, vil den 15de Dennes give sin Concert paa det Kgl. Theater.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (November 10, 1829): [1].

At alle Billetter til den Concert, som Hr. Professor Moschelles, med allerhøieste Tilladelse, agter at give næstkommende Søndag paa det kongelige Theater, tre udsolgte, bekjendtgjøres herved. Iden Avis, som udgaaer imorgen, vil Concertens Indhold blive bekjendtgjore.

Kiøbenhavnsposten (November 10, 1829): 730.

Til Hr. Professor Moscheles’s Concert paa Sondag vare allerede igaar Morges alle Loger og den største Deel af de enkelte Billetter, uagtet den fordobblede Priis, med Begjærlighed bortrevne. Da Rygtet siger, at den berømte Kunstner ikke agter at give flere end den samme Concert, men efter samme strar vil forlade Kjøbenhavn, er denne Higen efter at blive deelagtig i en saa sjelden Kunstnydelse saare naturlig.—Efter Forlydende agter han ved Concerten at udføre en af ham selv componeret Concert, Variationerne over Alexander-Marschen og Phantasie over forskjellige Themaer.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (November 11, 1829): [1].

Med allerhøieste Tilladelse har Hr. I. Moschelles, Professor ved der kongl. musikalske Academi i London, den 2Ere, Sondagen den 15de Novbr., Kl. 7, under Anførsel af Hr. Professor, Musikdirecteur og Ridder Schall og under støt tet af det kongelige Capels Medlemmer, at give: en stor Vocal og Instrumental-Concert paa der kongl. Theater, af følgende Indhold:

Iste Afdeling

1. Første Deel af en ny Simfonie for stort Orchester (Manuscript), comp. af I. Moschelles.

2. Concert for Fortepiano (G moll), comp. og udføres af I. Moschelles.

3. Aria, synges af Ifr. Zrza.

4. Hvad jeg sagde, og hvad jeg siger, nyt Digt af Hr. Dr. David, fremsiges af Igr. Pätges.

5.Variarioner over Alexander-Marchen, comp. Og udføres af I. Moschelles.

2ste Afdeling

1. Øuverture af William Shakspeare, comp. af Hr. Professor Kuhlau.

2. Erindringer om Irland, Fantasie for Fortepiano, comp. og udføres af I. Moschelles.

3. Smilene, et Digr, fremsiges af Hr. Nielsen.

4. Fantasie for Fortepiano (Improvisation), udføres af I. Moschelles.

NB. Alle Billetter ere udsolgte.

Allgemeines Wochenblatt (November 12, 1829): [1].

Kopenhagen den 10. Novbr.

…Zum Concert des Prof. Moscheles am Sonntag waren schon vorgestern, ungeachter es doppelren Entrees, keine Billette mehr zu haben. Da dieser berühmre Künstler sich nur dieses eine Mal Hören lassen wird, so ist ti begreiflich daß man sich beeifert eines so seltenen Kunstgenusses theilhafrig zu werden. (Kjobh. Posten.)

Kiøbenhavnsposten (November 12, 1829): 734.

Efterat allerede i Tirsdags alle Billetter til Moscheles’s Concert paa Sondag vare udsolgte, er nu Concertens Indhold blevet annonceret. Den aabnes med første Deel af en ny, af Moscheles componeret og i Manuscript medbragt Symphonie for stort Orchester, og Concertgiveren udfører tre af ham selv componerede Nummere: Concert i G moll, Variationer over Alexanders-Marschen og Erindringer om Irland, Phantasie, ligesom han desforuden ved Slutningen af Concerten improviserer Phantasie over forskjellige Themaer. Ifr. Zrza assisterer ved at synge en stor Arie; Ifr. Pätges og Hr. Nielsen ved Declamationsnummere; og Concertens 2den Afdeling aabnes med Kuhlau s Ouverture til William Shakspeare.

Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende (November 13, 1829): [2].

Reviews

Kiøbenhavnsposten (November 16, 1829): 741-742.

Iaftes gav Hr. Professor Ignaz Moscheles sin Concert paa det Kongelige Theater. Denne Aften afgav et ikke umærkeligt Exempel paa den uimodstaaelige Magt, hvormed Geniet henriver og seirende triumpherer over enhver Hindring. En forunderlig Lunkenhed, der næsten grændsede til Misgunst, syntes ved Concertens Begyndelse, at have bemestret sig endeel af Publikum. Hvad enten denne havde sir Udspring af de fordobblede Entreepriser (man gav jo dog Catalani villig det Tredobbelte) eller af andre tilfældige Omstændigheder, er ikke let at forklares; imidlertid yttrede den sig paa en paafaldende Maade ved Concertens forste Nummer: Den første Deel af en ny Symphonie for stort Orchester, komponeret af Moscheles, og af ham medbragt i Manuskript, der formelig blev—u dhysset.. Componisten behøvede sikkert ikke at bringe sit Renommee som Tonedigter i Anflag, for at kræve en velvilligere Modtagelse af denne Composition, der indeholder saa mange Skjønheder, og er saa ægte kunstneriskl og aandfuldt kombineret, at den under ingen Omstænsighed fortjente at optages med Mishagsyttring; Mængden, der her er uvant med Symphonier, forstod den ikke, fandt den maafke lang og trættende, og undsaae sig ikke v ed, paa den nysnavnte Maade at hilse den fremmede Gjærst, hvis Beromthed som en af Europas første Kunstnere ialtfald sikkert burde have fritaget ham for en Krænstnere af denne Art. Ved det næste Nummer, Concerten i G moll, ved hvis Udførelse Moscheles umiskjendeligen viste den i brillant Stiil og Exeqvering af de vanskeligste Passager endnu uovertrufne Mester, forstummede vel det Mishag, man barde viist ham som Componist; men de svage Bifaldsyttringer, de enkelte Bravoraab og Klap, der flere Gange saagodtsem maatte arbeide sig igjennem den herskende Lunkenhed, stillede denne Compositions mesterlige Udførelse endog under mangt et Skolarforsøg, man her har troet at burde skjønke Opmuntring og Bifald. Men Variationerne over Alexanders-Marschen, hvis glimrende og genialske Exeqvering maaskee endog hævdcr Moscheles Rang over te første nulevende Fortepianospillere, brøde endelig Isen, og et udeelt enthusiastiff Bifald skjænkede her Kunstneren en fortjente Erkjendelse, som eiheller i ringere Grad faldt ham til Deel for den henrivende Phantasie: ”Erintrinzer om Irland,” hvori han maaskee endnu fortrinligere end ved de tvende foregaaende Nummer viste, til hvilken Mesterlighed han ogsaa veed at besjæle sit Foredrag med Udtryksfuldhed og Folelse. Det gamle: finis coronat opus stadfæstedes imidlertid ved Slutningsnummeret: den improviserede Phantasie over forskjellige Themaer (tvende Sange af Elverhoi og Ludlams Hule og Nationalsangen ”Kong Christian stod ved hoien Mast”). Her yltrede Mesterens Genialitet og Bravour sig paa en for Alle fattelig og frappant Maade, Huset gjenlød af de meest stormende Bifaldsyttringer, og den berømte Kunstner tog som Triumphator Afskeed fra et Publikum, der i Begyndelsen endog syntes tilbøieligt til at ville underkjende den Dom, hele Europa allerde har fældet over hans Virtuositet.—Foruden Hr. Prof. Kuhlaus Ouverture til William Shakspeare, der, fortræffeligt exeqveret, optoges med Bifald, hørtes ved denne Koncert samme Componists for Md. Becker skrevne Bravøuraria af Røverborgen, hvis brillante og effektfulde Udførelse af Jfr. Zrza, for hvis Stemme denne Aria dog neppe ganske egner sig, gjorde fortjent furore. Af tvende Declamationsnummere: ”Hvad jeg sagde, og hvad jeg siger” nyt Digt af Hr. David, fremsagt af Jfr. Pätges og ”Smilene, et Digt” fremsagt af Hr. Nielsen, modtoges isærdeleshed det sidste med Bifald.—D. K. H. Prindserne Christian, Frederik Carl Christian og Ferdinand, med høie Gemalinder og Hds. K. H. Prindsesse Juliane beærede denne Concert med deres høie Nærværelse.

Dagen (November 21, 1829): [4].

Unterzeichneter hat die Ehre, bey seiner Abreise von Copenhaqen, sich dem hochgeehrten Publicum zu empfehlen und dankt recht herzlich für die liebevolle Ausnahme, die er hier genossen; zugleich drückt er seine besondere Anerkennung ans, für die ausgezeichnete Bereitwilligkeit und Theilnahme, die die Königliche Kapelle ihm bey seinem Austreten hier bewies.

Copenhagen. den 21sten November 1829

Ignaz Moscheles.

Den Nord-Cimbriske Tilskuer eller Thisted Amts allernaadigst privilegerede Avertissements-Tidende (November 27, 1829): 454.

Den 15de Dennes gav Hr. Prof. I. Moscheles sin forhen omtalte Concert paa det kongl. Thealer. I Begyndelsen svarede det Bifald, der blev denne udmærkede Tonekunstner til Deel, ikke til hans store Renomme; ja den af ham komponerede forste Deel af en stor Symphonie, der aabnede Concerten, fremkaldte snarere Mishag, end Bifald. Ualmindelig Applaus tildeeltes ikke engang del forste Nummer, Hr. Professoren udførte, i en ligeledes af ham selv componeret Concert for Fortepiano i G Moll; først ved Udførelsen af hans berømte Variationer over Alexander-Marschen gjenlød Huset af stormende Bifaldsyttringer, der ligeledes fulgte det næste af denne Mester komponeret og udført Nummer: ”Erindringer om Irland,” Phantasie for Fortepiano med Akkompagnement af Orchestret. Til Stutning phantaserede Concertgiveren over tvende bekjendte Themaer, nemlig et af Elverhøi, vor Weyses ”Bill Du være stærk og fri,” og ”Kong Christian stod ved høien Mast,” og idet han i Særdeleshed her viste sig som den over hele Europa erkjendte Mester, henrev han det tilstedeværende Publikum til det mest enthusiastiske Bifald. Deres Kongl. Høiheder Prindserne Christian Frederik, Frederik Carl Christian og Frederik Ferdinand, med høie Gemalinder, samt Hds, Kgl. Høihed Prindsesse Juliane, hædrede Concerten med Deres høie Nærværelse.

Lollands Falsters Stifts Kongelig alene priviligerede Adressecontoirs- Efterretninger Zeitung (November 27, 1829): [1].

Forinden sin Afreise fra Kjøbenhavn nød Hr. Prof. Moscheles ogsaa den Lykke, af Hs. kongel. Hoihed Prinbs Christian Frederik at modtage en kostbar Brillantring, som et Beviis paa denne Kunsternes Veskytters høie Naade.

Münchener politische Zeitung (December 3, 1829): 413.

Kopenhagen, vom 21. Nov…Hr Moscheles, welcher hier zey Conzerte unter dem rauschendsten Bayfalle gegeben, hat von Se. Majestät dem Könige eine goldene Dose und von Sr. K. Hoh. Dem Prinzen Christian einen Brillant-Ring zum Geschenk erhalten.

Kiøbenhavnsposten (December 11, 1829): 789-800.

Højstærede Hr. Udgiver!

Den Humanitet, hvormed De veed at vurdere forskjellige Anskuelser i samme Sag, giver mig det Haab, at disse Linier, stjøndt stridende imod Meninger, som ere yltrede i Deres Blad, dog ville sinde en venlig Modtagelse. At det, som har givet Anledningen, ikke er nyt længer, vil, haaber jeg, ikke berøve de her meddeelte Bemærkninger al Interesse, da de have en almindelig Tendents.

Anmelderen af Moscheles’s Concert paa det kongelige Theatet, i No. 182 af Kjøbenhavnsposten, har følt sig indigneret over den Lunkenhed og Misgunst, hvormed Publikum i Begyndelsen modlog den store Kunstner, og som gik saavidt, at man endog hyssede ad den Symphonie af ham, som aabnede Concerten. Efterat have henkastel den usikkre Formodning, ”at den forhøiede Indgangspriis dog vel ikke kunde væere Skyld heri”, dadler han Publikums Mangel paa Kjenderskab i denne Art Musik, hvis Aarsag angives at være den, at det ikke er vant til at hore Symphonier, i og viser nu, hvorledes Kunstnerens Fortræffelighed lidt ester lidt tvang de uvillige Gemytter til at hylde sig—kort fremstiller omtrent samme Scene, som da i gamle Dage Orpheus bragte Skovene og de vilde Dyr til at lytte til sine Strenges Klang.

Om man nu end ikke kan dadle den, der i en levende Erkjendelse af Moscheles’s Storhed fornærmes over at et Bærk af ham kan optages med Mishagsyttringer, saa tør man dog paastaae, at det kjøbenhavnske Publikum just denne Aften (og det saameget rimeligere, som udentvivl Kjernen af det musikalske Publikum var tilstede) i det Hele taget, navnlig ihenseende til Symphonien, viste i sine Domme en saa reen Sands for det Skjønne i Musiken, at den vilde gjøre ethvert Publikum Ære.

Før det første troer jeg at have Alle enige med mig i at den forhøiede Priis paa Billetterne ikke, som Anm, formodede, havoe nogen ugunstig Indflydelse paa den alminlige Stemning; i al Fald har den snarere noeret de store Forventninger, man medbragte. Men et Publikum staaer vistnok paa det rette Trin, naar det fremfor alt forlanger, at den Musik, der bydes det, stal ære poetisk, det er gjøre Indtryk paa Følelsen. Det, man kunde kalde den blotte Forstandsmusik, hvor Generalbassens vanskeligere Opgaver sindrigen ere loste under en varierende Instrumentation, og hvor del, der skulde tiltale Hjertet, er adspredt og gaaer tilgrunde under de mangfoldige Forviklinger, hvori Talenter, som saadant, søger sin Triumph, del kan, og, man kunne næsten sige, bør ene værre interessant for nogle Faa af Faget, de egentlige Kjendere, der da ester deres forskjellige Standpunkter føle sig underholdte, belærte, hævede eller ydmygede derved. Noget egentlig Classisk kommer ikke frem i denne eensidige Retning. Kun der, hvor et overlegent Genie behersker den saa stærkt fremhævede Form og tvinger Kunsten til at blive Natur igjen, hvor Følelsens Liv gjennemtrænger den kolde Abstraction, kun der kan en egentlig æsthetisk Nydelse sinde Sted. Men her ligger just ogsaa det, der savnedes ved den omtalte Composition af Moscheles; et Sayn, som tydeligt nok udtaltes ved den almindelige Bemærkning, at den manglede Liv og Barme. Saaledes synes det mig klart, at Symphonien med Ret maatte mishage den ulige storre Deel af Tilhørerne. Det virkelig Fortræffelige, som Moscheles præsterede, blev derimod fuldkommen erkjenbt, ikke med forud ophidset Begejstring; men roligere, trinviis, ligesom det udviklede sig, og tilsidst med hjertelige Udbrud af Glæde og Beundrings.

For saavidt synes deu offentlige Dom retfærdiggjort. Dog kan jeg ikke unblade at tilføic nogle almindelige Bemærkninger over Betydningen af Publikums Dom over Virtuositet, det er technisk Færdighed. Det gaaer nemlig ofte Publikum, som Recensenter, hvis Authoritet Bedkommende gjerne erkjende, naar de rose, men forkaste den, naar de dadle. Saaledes kunde mαν her spørge, om man havde synderlig større Ret til at bygge paa Publikums Dom, da det applaudeerte Moscheles’s Spil, end til at uuderkjende denne, da der hyssede ad hans Symphonie. Og dog træder del gamle; vox populi, yox Dei ogsaa her i Kraft. Hos ethvert stort Publikum, der har Leilighed til at blive bekjendt med Kunsten, vil en betydelig Masse af Forestillinger om hvad der i technisk Henseende er at fordre, hvad der er vigtigt og hvad der er vanskeligt, være i Omløb, Kunsten virker dannende ved sin Nærværelaw. Bed oste at høre vænnes Øret til at fol go og fatte de musikalske Combinationer, og Kunstværkernes saavelsom Kunstnernes egen Fuldkommenhed hæver Tilhørernes Tact og deres Fordringer uformærkt til den samme Høibe, hvortil Kunsten er stegen; dertil kommer, at de Fleste, som ynde Musikken, selv behandle eller have behandlet el eller andet Instrument. As alle disse, om end meer eller mindre dunkle Forestillinger hos de Enkelte danner sig et stort Heelt, hvoraf den almene Dom sremgaaer, idet Samraentræffet af de Enkeltes Meninger frembringer et uimodsigeligt Factum, som ogsaa Kunstnerne i Virkeligheden respectere, saalænge ikke krænket Egoisme bringer dem til at opvøve sig derimod. Publikum forholder fig saaledes til Kjenderen, som den blot Oplyste til den Lærde. Derfor vil det ogsaa være mindre villigt til at indlade sig paa at bedømme Virtuositet i Compositionen, som det, der ligger nærmere ved det egentlige Studium; men det holder sig ingenlunde ganske derfra; og det var si Er vist ikke nogen skjult Ting, at Moscheles’ s Symphonie var sat meget kunstigt, ligesom ogsaa Anmelderen i Kjøbenhavnsposten neppe havde saa ganste Ret, naar han sagde, at Publikum her er uvant til at høre Symphonier. Run synes Publikum her i denne at Post at staae paa det Inkkelige Trin, at det ikke af Liebhabevie kan sinde Fornøielse i den blotte Form, der ikke oplives af en poetisk Aand,

Virtuositet i Behandling af enkelte Instrumenter og den mennestelige Stemme er derimod langt lettere at fatte. Smag, Fylde, Precision, Lethed viser sig strar, giver en hurtig og afgjørende Dom, beruser Gemytterne med Beundring, kildrer Øret og gjør kort sagt Tilhøreren velsornøiet og lykkelig.

Men heri ligger Spiren til Bortfjernelse fra det Høieste i Kunsten , og det er med Hensyn hertil at jeg troer, man ikke maa ønste, al Kjenderskab skulde blive til Dagens Tone. Thi da denne gjerne er tilbøielig til at forfalde til Extremer, saa vilde Følgen rimeligviis blive den, at Kunsten glemtes over Kunstnerens Fœrdighed, Variationer krœevedes istedetfor Melodier, Bravourpassager istedetfor Ideer.

Brighton Gazette (December 17, 1829): 2.

Moscheles has been giving concerts before the King of Denmark.

Berliner allgemeine musikalische Zeitung (December 26, 1829): 413.

(Aus Kopenhagen.) Herr Moscheles ist von seiner Reise nach Gothenburg, wo er ein sehr einträgliches und beifällig aufgenommenes Konzert veranstaltet haben soll, nach Kopenhagen wieder zurückgekehrt, wo er am 15. November ebenfalls ein Konzert gab, zu dem die zu doppelten Preisen angesetzten Eingangsbillets schon im Voraus gekauft waren, ehe der Konzertgeber noch den Inhalt seines Konzertes angekündigt hatte.

Allgemeine musikalische Zeitung (March 31, 1830): 206-207.

Den 15ten November gab der Herr Prof. Moscheles ein Concert auf dem Königl. Theater. Die Ankunft dieses Künstlers in Kopenhagen erregte eine ungemein starke Sensation bey dem musikliebenden Publicum.—Vor seinem Concerte hatte Hr. Moscheles sich in verschiedenen Privathäusern hören lassen, und durch sein meisterhaftes Spiel die Zuhörer zur grössten Bewunderung hingerissen. Dieses vermehrte in einem hohen Grade die im voraus schon grosse Neugierde, diesen berühmten Meister zu hören, und veranlasste, dass alle Einlasscharten, wiewohl der Preis—welches hier jetzt sein- ungewöhnlich ist,—verdoppelt war, in ein Paar Stunden verkauft waren. Das Concert wurde mit dem ersten Theile (Allegro) einer von dem Hrn. M. componirten Symphonie eröffnet, welche der Concertgeber im Manuscripte mitgebracht hatte.—Diese Arbeit gefiel dem Publicum nicht.—Darnach führte Hr. M. sein bekanntes G moll Concert aus, welches, der meisterhaften Ausführung des Künstlers ungeachtet, nicht mit dem Enthusiasmus aufgenommen wurde, den es verdiente. Ob solches seinen Grund in der Stimmung hatte, worein die vorhergehende Composition das Publicum gesetzt hatte, oder ob ander Ursachen dabey vorwalteten, vermag Ref. nicht zu entscheiden. Aber bey den folgenden Compositionen, welche Hr. M. ausführte (Erinnerungen an Irland und die Alexander-Variationen) siegte die grosse Virtuosität des Künstlers und fand die lauteste Anerkennung, die zum höchsten Enthusiasmus bey der Ausführung einer Improvisation über mehre dänische Nationallieder stieg und die stürmischsten Beyfallsäusserungen hervorrief.—Das Publicum verliees das Concert im höchsten Grade befriedigt, mit der Ueberzeugung, dass Herr Moscheles der grösste Meister auf dem Pianoforte ist, den man in Kopenhagen jemals gehört hat , wie denn auch seine Ausführungen auf diesem Instrumente vollendet genannt werden können.

Ignaz Moscheles’ Vocal and Instrumental Concert

Advertisements

Reviews

Share this: